Repeater, mesh eller access point: bedre wifi i et stort hus

Hvorfor en repeater ofte er den svageste løsning

En wifi-repeater (også kaldet range extender eller wifi-forstærker) opfanger signalet fra din router og sender det videre. En repeater, der gør det på samme wifi-bånd, må skifte mellem at modtage og at sende. AVM kalder det same-band repeating: repeateren skifter mellem at sende og modtage data på det samme wifi-netværk. En dual-band-repeater kan i stedet modtage på ét bånd og sende på det andet. AVM kalder det crossband repeating og siger, at det virker uden hastighedstab. Selv da gælder ifølge TP-Link, at jo flere trådløse led der er, jo langsommere bliver forbindelsen, så en enhed på en repeater er langsommere end en enhed på routeren. Derfor hjælper en repeater mest, når du kun har brug for en stabil forbindelse til nogle få enheder i et fjernt rum, ikke fuld hastighed.

Placeringen betyder også noget. AVM, der laver FRITZ!Repeater 1200 AX, anbefaler at placere repeateren inden for routerens wifi-rækkevidde og bruge et kabel (LAN) mellem de to, når repeateren skal stå uden for den rækkevidde. En repeater midtvejs mellem routeren og det døde område virker som regel bedre end en ved kanten af signalet, hvor den modtager et svagt signal og sender et svagt signal videre.

Mesh-wifi: noder, der danner ét netværk

Et mesh-system er et sæt noder (en 2-pak eller 3-pak), der sammen danner ét wifi-netværk med ét navn. Dine enheder overdrages fra node til node, mens du går rundt i huset. Den afgørende forskel i forhold til en repeater er forbindelsen mellem noderne, backhaul.

På et dual-band-mesh bruger noderne de samme to bånd til forbindelsen imellem sig og til dine enheder, så et trådløst led koster hastighed, ligesom ved en repeater. Et tri-band-mesh har et tredje bånd. Når producenten oplyser, at det bånd er en dedikeret backhaul, holdes forbindelsen mellem noderne adskilt fra dine enheder. Hvordan et system fordeler sine bånd, er forskelligt fra mærke til mærke og model til model, så læs specifikationen eller producentens side for den konkrete model. Eksempler i kataloget er ASUS ZenWiFi BT10 og ASUS ExpertWiFi EBM68, begge tri-band. Tri-band koster mere og er mest værd i et stort hus, hvor du ikke kan trække kabler.

Kablet backhaul: den bedste løsning, hvis du kan trække et kabel

Hvis du kan forbinde noderne med netværkskabel, så gør det. TP-Link oplyser, at kablede enheder i Deco-systemerne kommunikerer hurtigere og mere stabilt end over wifi, og at trafikken over kablet ikke bruger trådløs båndbredde. Når to Deco-enheder er forbundet med kabel, slukkes wifi-forbindelsen imellem dem automatisk. Du behøver ikke kable alle enheder: kablede og trådløse forbindelser kan blandes i ét netværk.

ASUS tilbyder det samme i AiMesh (en Ethernet-backhaul-mulighed, som ifølge ASUS optimerer båndbredden og stabiliteten mellem router og noder), og AVM lader en FRITZ!Repeater forbinde til FRITZ!Box via LAN. To praktiske bemærkninger fra TP-Link: I routertilstand skal satellitterne forbindes til hovedenheden (eller en switch bag den), ikke til modemmet foran, ellers opstår der en løkke; i access point-tilstand kan de forbindes til en vilkårlig enhed. Har du ikke netværkskabel i huset, sender powerline-adaptere forbindelsen over husets elinstallation i stedet, og resultatet afhænger af installationen i dit hus.

Når du kabler noderne, har det ekstra backhaul-bånd i et tri-band-system mindre at lave. Hvis du kabler alle noder, er et billigere dual-band-mesh ofte nok.

Access points: den reneste løsning til et stort hus

Et access point (AP) er en wifi-enhed, der er forbundet med kabel til din router og kun udsender wifi. Fordi det bruger kabel, er der intet trådløst led mellem det og routeren. Flere af dem i et hus, sat op som ét netværk, undgår det svage led i et trådløst hop. Ubiquiti UniFi- og TP-Link Omada-access points er lavet til den slags opsætning. De fleste får strøm gennem netværkskablet (PoE), så du skal bruge ét kabel pr. AP og en PoE-switch eller injector.

Du skal have kabler frem til hvert AP, og opsætningen er mere teknisk end et mesh-sæt. Se alle access points.

Wifi 6, 6E eller 7?

Wifi-generationen betyder mindre for dækningen end for, hvor meget dine enheder kan dele. Ifølge Wi-Fi Alliance udvider wifi 6E wifi 6's funktioner til 6 GHz-båndet. Wifi 7 arbejder på 2,4-, 5- og 6 GHz-båndene og tilføjer multi-link operation, som fordeler trafikken over flere forbindelser; Wi-Fi Alliance beskriver wifi 7 som høj gennemstrømning, lavere forsinkelse og større pålidelighed. Du får kun gavn af det, hvis din telefon eller computer understøtter den samme standard. I et stort hus er det første, du skal ordne, backhaul eller kabling; wifi-generationen kommer bagefter, og hvert produkts specifikation viser, hvilke bånd det har.

Hvor mange noder skal du bruge?

Vi opgiver ikke en kvadratmeterregel, fordi det afhænger af vægge, etager og materialer. Brug det tal, producenten angiver for pakken, for eksempel arealet eller antallet af rum for en 1-, 2- eller 3-pak, og husk at det er målt under gode forhold. Som udgangspunkt: placér én node midt på hver etage, ikke én pr. rum, og tilføj kun en node, hvor en enhed stadig får et svagt signal.

• Placér noderne frit, ikke i et skab eller bag tv'et.
• Bliv inden for rækkevidde af den forrige node. Ved en trådløs forbindelse sætter du først noden op tæt på routeren og flytter den bagefter (et almindeligt trin i producenternes vejledninger); AVM anbefaler LAN, når en repeater skal stå ud over routerens rækkevidde.
• Huse i flere etager: en node på hver etage, helst kablet.

Modem eller router?

Et modem forbinder dig med din udbyders linje. En router deler forbindelsen og styrer dit wifi. Mange udbydere leverer én boks, der gør begge dele. Køber du din egen router eller dit eget mesh-system, så sæt udbyderens boks i bridge-tilstand (eller slå dens wifi og routerfunktioner fra), så du ikke har to routere, der hver oversætter netværksadresser (dobbelt NAT), hvilket kan ødelægge portvideresendelse og onlinespil. Hvordan det gøres, afhænger af udbyderen, så tjek deres vejledning; nogle kræver, at du ringer til dem.

Wifiknight viser routere, mesh-systemer, extenders og access points med priser fra flere butikker. Udlejede modemmer og abonnementer fra udbydere vises ikke. Sammenlign routere og mesh-wifi efter præcis model og butikspris.

Kan jeg blande mærker?

Som regel virker et mesh bedst med noder af samme mærke og serie. Wi-Fi Alliances EasyMesh-standard er tænkt til at lade access points fra flere producenter arbejde sammen som ét netværk, men understøttelse og funktioner varierer fra produkt til produkt, så tjek, at både hovedenheden og den ekstra node nævner EasyMesh i specifikationerne. Mærkesystemer som ASUS AiMesh, TP-Link Deco og AVM FRITZ!Mesh forbinder mest kun deres egne enheder (AVM lader for eksempel en FRITZ!Repeater tilslutte en FRITZ!Box), så tjek producentens kompatibilitetsliste, før du køber et andet mærke.

Hvad skal du vælge?

• Ét fjernt rum, nogle få enheder: en repeater, placeret midtvejs.
• Stort hus, ingen kabler: et tri-band-mesh; tjek, at producenten oplyser en dedikeret backhaul.
• Stort hus, kabler mulige (eller kan lægges): et mesh med kablet backhaul eller access points.
• En udbyderboks, du ikke kan udskifte: et access point eller mesh bag den, med udbyderens boks i bridge-tilstand.